Gipsplader

De traditionelle gipsplader har været brugt til indvendige vægge, skillevægge og lofter i adskillige år og nyder fortsat stor popularitet. Det skyldes bl.a., at gips er et forholdsvist billigt materiale, som tillige besidder en række positive egenskaber. Gipspladerne er lette at tilpasse og montere, giver et godt indeklima og virker brandhæmmende.

Gips er et naturligt mineral, der også går under navnet calciumfosfat og findes i den danske undergrund. En gipsplade består som regel af en hård kerne af gips, der er beklædt med karton på begge sider. Gipspladen har derfor en glat og ensartet overflade, hvilket også gør den attraktiv til vægge og lofter i moderne byggerier.

En miljøvenlig løsning, der skaber et godt indeklima

Der er flere miljømæssige gevinster ved at vælge gipsplader. For det første er gips et naturmateriale, som hverken indeholder gasser eller støvpartikler. Det betyder, at gipspladerne er inaktive og ikke afgiver skadelige stoffer til omgivelserne, og at der opretholdes et sundt indeklima. Gipspladernes lyddæmpende egenskaber bidrager ligeledes til at skabe omgivelser, der er behagelige at opholde sig i.
Derudover er mulighederne for at genanvende gipspladerne gode. Ved brug af gipsplader vil der altid opstå gipsaffald og -rester, enten ved nedrivning af bygninger eller i form af afskær ved opsætning. Genanvendelse kan fx ske ved, at de gamle gipsplader bruges i produktionen af nye, eller at de indgår i cementproduktion. Er det ikke muligt at genanvende pladerne, kan de anvendes i kompost.

Gipsplader øger brandsikkerheden i hjemmet

Vil du forbedre brandsikkerheden i hjemmet, er gipsplader et oplagt valg. Gips i sig selv kan ikke brænde og indeholder desuden bundne vandmolekyler, som øger brandsikkerheden yderligere. Der findes også deciderede brandgipsplader, som kan bruges indendørs på steder, hvor der stilles ekstra høje krav til brandsikkerhed. Brandgipsplader er forstærket med fx glasfiber for at kunne modstå brand endnu mere effektivt end traditionelle gipsplader, og de kan bruges både til nye konstruktioner og i allerede eksisterende bygninger.

Ønsker du et materiale, der er let at arbejde med både for professionelle og gør-det-selv-folk, er økonomisk, miljøvenligt og sikkert, bør du derfor overveje at bruge gipsplader. Herunder kan du læse mere om, hvilke gipsplader du finder hos BMC.

Se nærmere på de forskellige typer gipsplader

I vores sortiment finder du en række forskellige gipsplader til indendørs brug, bl.a. vådrumsplader, gulvgips og kortplank. Derudover kan du vælge mellem forskellige dimensioner og kanter.

Der findes også gipsplader til helt specifikke formål. Fx kan du vælge Weather Defence, som er en ekstra holdbar og vandresistent vindspærreplade. Pladen er 100 % modstandsdygtig over for skimmel og kan stå uafdækket i hele 12 måneder, før facaden skal dækkes. Som med alle andre gipstyper er den let at arbejde med og skal blot ridses med en skarp kniv, for at den kan knækkes og tilpasses.

Med LaDura Premium får du en gipsplade, der er ekstra fiberforstærket med træ- og glasfibre. Den har en imprægneret gipskerne og er ekstremt slagfast, fugtafvisende og endnu mere brandsikker end traditionelle gipsplader. Desuden kan du hænge både tv og lamper direkte i væggen, og LaDura’s produktinformation er deklareret til Nordisk Miljømærkning Nybyggeri jf. generation 3 og 4. Produktet er ikke certificeret med Svanemærket.

Har du spørgsmål til vores gipsplader? Så er du velkommen til at tage kontakt til os.

Forespørg tilbud på eller stil dit spørgsmål nedenfor, udfyld alle felter.

Indholdsfortegnelse

Relaterede varer

EPD

12,5 mm Siniat Plank gipsplade

44,85 kr.

Brandgips

EPD

12,5 mm. Siniat Unigyp Gør-Det-Selv gipsplader

29,44 kr.44,15 kr.

Brandgips

EPD

12,5 mm Siniat gipsplade m/spartelkant

32,65 kr.47,35 kr.