Fibercement

Fibercement er et holdbart og vejrbestandigt materiale, der giver mulighed for at skabe unikke udtryk på facader, gavle, udhæng og meget mere. Fibercement fås både som brædder og hele plader i en lang række farver og med forskellige overflader.

En af de store fordele er, at fibercement er stort set vedligeholdelsesfrit, og derfor er det fx populært at beklæde gavle med brædder i fibercement, som giver illusionen af træ. Desuden er materialet nemt at bearbejde, ligesom det kan genbruges i fx produktionen af beton.

Hvad er fibercement?

Fibercement består af cement, kalk, vand og fibre af plast og cellulose. Det er fibrene, der giver materialet styrke og gør det både slagfast og modstandsdygtigt over for vejr og vind. Du kan bruge fibercement til alt lige fra facadebeklædning til vindspærreplader, og materialet kan hverken brænde eller rådne. Siden 1987 har det været forbudt at anvende asbest i fibercement, og du skal derfor ikke bekymre dig om skadelige stoffer i nye fibercementplader eller -brædder.

De mange positive egenskaber kombineret med det faktum, at fibercement er stort set vedligeholdelsesfrit, gør det populært i mange henseender. Især på steder, hvor det er vanskeligt at komme til med en malerpensel, kan det være fordelagtigt at sætte fibercement op i stedet for brædder i træ. Den eneste vedligeholdelse, der kræves, er rengøring og evt. algerens på nordvendte facader.

Forskellige typer fibercement til forskellige behov

Fibercement er ikke bare fibercement. Som nævnt kan du få fibercementbrædder, der giver næsten samme udtryk som træ, men ikke kræver vedligeholdelse. Du kan også få særlige udhængsplader, som egner sig til udhængsunderbeklædning og fx lofter i carporte. De er nemme at tilpasse, og der kan også uden problemer monteres spots.

Selv om fibercement ofte bruges som et synligt element, der bidrager til en bygnings æstetiske udtryk, gør dets positive egenskaber også, at det kan bruges i den bagvedliggende konstruktion. Derfor kan du også finde vindspærreplader af fibercement, som er modstandsdygtige over for råd og svamp, ligesom de er diffusionsåbne og derfor kan transportere fugt væk fra konstruktionen og ud i det fri.

Fibercement et populært materiale pga. sine egenskaber og mange anvendelsesområder. Hos BMC har vi derfor et stort udvalg af forskellige produkter i fibercement. Har du spørgsmål til vores sortiment, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os.

Indholdsfortegnelse