Elementbyggeri

Som navnet antyder, benytter man ved elementbyggeri præfabrikerede elementer. Det betyder, at dele af byggeriet ved fx husbyggeri faktisk allerede har fundet sted i fabrikshallen, når elementerne leveres til byggepladsen, og derfor blot skal monteres. Elementbyggeri er derfor en både tidsbesparende og økonomisk måde at bygge på, og de fleste nye huse bygges på denne måde. Elementbyggeri kaldes også byggeri med porebeton, gasbeton, letbeton eller multiplader.


Ud over de tidsbesparende og økonomiske aspekter har elementbyggeriet en række andre fordele, som vi vil komme ind på i det følgende, ligesom vi vil skitsere forskellige anvendelsesmuligheder for elementbyggeri med porebeton. Anvendelsen af metoden begrænser sig nemlig ikke til opførelse af huse, det har også sin berettigelse til en lang række formål i allerede eksisterende boliger.

Hvad er de største fordele ved elementbyggeri?

Den altoverskyggende fordel og primære årsag til elementbyggeriets enorme popularitet er uden tvivl hastigheden, projekter kan gennemføres med. Det er naturligvis en økonomisk fordel at kunne afslutte projekter hurtigt, ligesom man ved udendørs byggerier minimerer risikoen for at blive forsinket pga. vejr og vind, eller at der samles fugt i konstruktionen.

Derudover er elementbyggeri både modstandsdygtigt og besidder stor styrke, ligesom betonelementer har gode egenskaber i forhold til brand og ofte benyttes til brandadskillelse. Også i forbindelse med lydisolation er betonelementer et godt valg pga. deres støjdæmpende kvaliteter.

Elementbyggeri er en fleksibel måde at bygge på, hvilket også giver en stor frihed til arkitektonisk at udforme byggeriet på lige den måde, man ønsker. Porebeton kan efterfølgende beklædes med en lang række materialer for at give det ønskede udtryk, fx en facade i mursten eller træ.

Byg selv skillevægge eller efterisolér eksisterende vægge

Med skillevægselementer i porebeton er det let at udføre mindre projekter i hjemmet både hurtigt og økonomisk. Elementerne egner sig godt til etablering af ikke-bærende skillevægge og kan også bruges til bærende konstruktioner, hvor konstruktionskravene er opfyldt.

Med elementer i porebeton er det let at etablere en ny væg eller fx et afgrænset walk in-closet. Elementerne kan også bruges til at bygge hylder og møbler med. Deres alsidige egenskaber betyder desuden, at de også kan anvendes i vådrum eller i direkte forbindelse med ovne. Det er hurtigt og let at etablere en væg, fordi porebeton har en lav vægt og derfor tillader en vis størrelse på elementerne. Det betyder, at der kun går 4,2 skillevægsplader til 1 kvadratmeter væg. Når væggene er etableret, er de klar til at blive spartlet og til at få den overflade, der ønskes – det kunne fx være flisebelægning i vådrum.

Betonelementerne kan også bruges til at efterisolere ydervægge i ældre byggeri. Det giver flere fordele. For det første giver elementerne varme og øget styrke til den eksisterende væg, ligesom du får en god overflade at arbejde videre på indenfor. Pga. den høje brandfasthed kan porebeton også bruges til at lukke forskellige installationsskakter til fx elevator, rør og kabler.

Vil du vide mere om vores produkter til elementbyggeri, er du naturligvis velkommen til at tage kontakt.

Indholdsfortegnelse