Svalehaleplader

Svalehaleplader har fået deres særprægede navn pga. udformningen, hvor pladerne set i profil har omtrent samme facon som svalernes karakteristiske haler. Svalehalepladerne er bølgede stålplader, som anvendes, når der skal støbes et betongulv med stor bæreevne oven på en let stålkonstruktion eller et bjælkelag. Det kan eksempelvis være i forbindelse med vådrum på førstesalen i et hus, hvor de underliggende træbjælker skal beskyttes mod fugt. Derudover fungerer de som god forstærkning og brandsikring ved etageadskillelse.

Fordelene ved at bruge svalehaleplader

Der er en række fordele ved at benytte svalehaleplader. Her har vi opridset nogle af dem:

  • Sammen med beton har svalehalepladerne en god bæreevne oven på bjælkelag
  • Pladerne medvirker til, at du kan holde tykkelsen på betonlaget og dermed også vægten af gulvet nede
  • Svalehalepladerne har lyddæmpende egenskaber
  • Det er let arbejde med og montere svalehaleplader
  • Pladerne er velegnede til gulve med gulvvarme, idet de er varmefordelende, og med særlige skinner som tilbehør kan gulvvarmeslangerne let klikkes fast
  • Du kan støbe et gulv med svalehaleplader til en pris, der ikke vælter budgettet, da det er en relativt billig løsning

Svalehaleplader og gulvvarme går godt i spænd

Skal du støbe et gulv med indlagt gulvvarme på fx et badeværelse, er du godt stillet, hvis du vælger at bruge svalehaleplader. Det er der flere årsager til. For det første er materialet i sig selv varmefordelende og hjælper dermed med at lede varmen rundt i gulvet. For det andet kan du købe særligt tilbehør, der gør svalehalepladerne kompatible med gulvvarmeslangerne.


Det kan eksempelvis være clipskinner til gulvvarmeslanger. Skinnerne har selvklæbende tape på bagsiden, som de monteres på svalehalepladerne med. Herefter kan gulvvarmeslangerne blot klikkes fast – skinnerne passer til alle slanger med en diameter mellem 15 og 20 mm. Til sidst skal skinnen sikres med 2-3 skruer.

Brug svalehaleplader til etageadskillelse

Et af de primære anvendelsesområder for svalehaleplader er etageadskillelser, og de er særligt velegnede, når det gælder etableringen af et vådrum oven på et bjælkelag af eksempelvis træbjælker. Her giver et såkaldt “tungt” gulv nemlig den største sikkerhed, og det er netop sådan et, der kan støbes oven på pladerne i form af et betongulv. Når du bruger svalehaleplader, behøver du ikke at armere betongulvet på andre måder, da pladerne i sig selv virker som armering. Det er dog vigtigt, at betonen er så blød, at den kan arbejde sig godt ned i pladerne.

Når du bruger svalehalepladerne til etageadskillelse, får du ikke kun den lette konstruktion, som er en af de helt store fordele. Pladerne dæmper nemlig også lyd fra fx fodtrin, ligesom de er med til at brandsikre etageadskillelsen. Det betyder, at en brand i stueetagen vil være længere tid om at brede sig til førstesalen. Brandsikringen er naturligvis også afhængig af andre faktorer som eksempelvis bjælkelagets bæreevne, en brandsikker randisolering mv.

BMC er leverandør af svalehaleplader i høj kvalitet

Hos BMC Danmark finder du svalehaleplader fra anerkendte Ripstaal. Pladerne er udført i høj kvalitet og kan let tilpasses med en vinkelsliber med skæreskive til metal. Vil du vide mere om vores svalehaleplader eller andre produkter i vores sortiment, er du velkommen til at kontakte os.

Forespørg tilbud på eller stil dit spørgsmål nedenfor, udfyld alle felter.

Indholdsfortegnelse

Relaterede varer

Ripstaal Clipskinne til gulvarmeslange

111,50 kr.

svalehaleplade

Svalehaleplade Ripstaal

231,00 kr.